Vi fik til opgave at sy grimrikker (altså i princippet bare "grimme" tøjdyr) ud af genbrugsstof.
Før vi gik i gang med at sy, satte vi os i grupper for at finde på en historie der ville kunne laves en kort film over. I denne film skulle vores grimrikker indgå. I vores gruppe blev vi hurtigt enige om at det kunne være sjovt hvis den ene grimrik kunne spise (eller i hvert fald forsøge at spise) en af de andre.
Vi uddelte roller/besluttede hvem der skulle sy hvilket tøjdyr og jeg meldte mig frivilligt til at sy monsteret der skulle spise en af de andre. Der var altså nogle "krav" til hvordan min grimrik skulle udformes, for at kunne spise en af de andre, måtte den have en mund og en slags hulrum hvor den anden grimrik ville kunne være. Jeg valgte derfor at sy en lynlås med en lomme bagved i som dens mund. Da lynlåsen gerne skulle ligne en mund, valgte jeg en rød lynlås.
Et andet krav var at den skulle være lavet af genbrugsmaterialer, til dette formål havde jeg heldigvis kunnet finde nogle gamle t-shirts i mit skab. Jeg valgte en pink t-shirt til største delen af monsteret og for at skabe noget kontrast i munden, valgte jeg en lyseblå t-shirt til lommen. Begge dele var uheldigvis noget irriterende strækstof - hvilket gjorde det lidt sværere for mig at få en pæn og lige kant, især der hvor monsteret skulle være rundet. Men det gik nu alligevel og efter at have puttet fyld i, jeg valgte at give den nogle små syninger rundt i kanten for at gøre den mere jævn. Da fyldet var noget ujævnt og stoffet var kunne strække sig en del var grimrikken i starten noget bulet.
Som noget af det sidste syede jeg knapper på som øjne og som "pynt". Jeg valgte at sy knapperne i som noget af det sidste, da det ellers kunne være svært at vurdere præcis hvor de skulle sidde.
Her er lidt billeder af min monster grimrik, Big Pink:
Så nåede vi så langt - vi fik alle lavet vores grimrikker. Nu skulle der laves en historie. Vi fik styr på historien og det var så meningen at vi skulle lave en film... Vi valgte dog at gå i en lidt anden retning. Da der ikke var mulighed for meget bevægelse i vores figurer, kom vi frem til at vores grimrikker og historie ville gøre sig meget bedre i et andet format - nemlig en tegneserie. Vi lavede et storyboard for at kunne have styr på hvilke billeder vi gerne ville tage. Herefter overvejede vi hvad vi ville have som baggrund, vi vidste at det meste skulle foregå i en by og at historien skulle slutte på en strand med en solned-/opgang. Vi overvejede at tage billederne foran et smartboard med fotografier på, men bevægede os væk fra denne løsning igen, da skærmen blev for lys. I stedet valgte vi at tage billederne foran en helt almindelig grøn skoletavle med kridttegninger på. Jeg tegnede en simpel by og til sidst en solnedgang og nogle palmer.
Efter at have taget billederne, skulle de ligges ind i tegneserie programmet ComicLife og vi skulle vælge hvilke effekter vi ville have på billederne. Vi fandt den effekt, vi syntes gav et indtryk af, at det var en tegneserie, men samtidig gjorde figurerne og deres farver tydelige.
Til sidst tilføjede vi titel, kommentarer, talebobler og 'lyd-effekter'.
Og voila!
Færdig tegneserie:
Denne måde at arbejde på, og programmet ComicLife, ser jeg som noget der sagtens vil kunne overføres til et undervisningsforløb i folkeskolen. ComicLife er simpelt, let at anvende og kan give nogle rigtig fine resultater, som jeg forventer at elever i folkeskole også vil være glade for.
Alt i alt - godt forløb. Jeg regner med selv at arbejde videre med både at lave grimrikker og med programmet ComicLife.
