onsdag den 25. december 2013

Julepynt af filt - 2013

Siden jeg var meget lille, har jeg sammen med min farmor lavet julepynt. Det gjorde jeg igen i år. Tidligere på året købte jeg tre pakker filt - med filt i forskellige farver, så jeg besluttede at lave julepynt af dette. Jeg købte også noget broderigarn i Søstrene Grene, for at kunne sy detaljer i de rigtige farver.


For at få noget inspiration gik jeg på Pinterest og fandt en masse forskellige billeder af julepynt lavet i filt. Jeg faldt over et rensdyr, som var fint og samtidig virkede ret simpelt at lave.

Dette var hvad der kom ud af det - to rensdyr, en med rød tud og en uden:

De enkelte dele af ét rensdyr, med påsyede øjne

Færdigt rensdyr - Rudolf

Færdigt rensdyr - uden Rudolfs røde tud

Lavede egentlig lidt mere, men det blev givet videre - og glemte at tage billeder, måske de kommer senere.

Update 15.01.14
Jeg fik taget billeder af de sidste stykker julepynt jeg fik lavet, så dem sætter jeg da lige ind herunder.

Min lillesøster elsker køer, så da jeg valgte at lave julepynt til hende, måtte jeg jo lave en ko hun kunne hænge på juletræet.

Og til min lillebror, som sidder lang tid hver dag foran computeren med hørebøffer på, lavede jeg en snemand - med hørebøffer. 


Til mig selv lavede Grisling fra Peter Plys - for han er så hyggelig :)


Sofapuder til julegaver

Så blev det jul igen! ..Og hvilken skøn jul det var :)
Denne jul valgte jeg at lave nogle af julegaverne selv. I år havde jeg nemlig mulighed for at bruge lokaler og maskiner i materiel design værkstedet på skolen. SÅ smart! 
Både min mor og farmor ønskede sig sofapuder og da disse ellers kan være meget dyre, hvis man skal ud og købe dem, var jeg glad for muligheden for at lave dem selv. Jeg besluttede at lave fire puder til hver, to med mønster og to ensfarvede. De skulle dog være forskellige, så de passede til de personer der skulle have dem. Jeg valgte to stykker matchende stof til hver.

Herefter lagde jeg en plan:









Jeg besluttede at starte med at lave en prøve-pude, for at se om min plan kunne fungere. Det viste sig at planen virkede og samtidig at det sværeste i processen var påsyningen af lynlåsen, så det krævede nogle forsøg. 

Således blev prøve-puden:





Så var det i gang med det bare at komme i gang med de rigtige puder. I processen følte jeg, at det blev lettere og lettere. Jeg fik mere og mere styr på hvad jeg skulle gøre og hvordan jeg skulle gøre det. Resultatet blev ikke fuldstædig perfekt, men det er jo også første og synes alligevel det blev ganske godt.

Så her er resultatet: